Logo

Revision

Revision kræver indsigt i og forståelse for virksomheden, og revision skal bagom tallene for at give fuld værdi. Hos os bliver revision aldrig noget, der blot skal gennemføres og den ansvarlige revisor er altid direkte involveret i arbejdet.

Kvalitet og service
En hurtig og effektiv udførelse af revisionen kan kun lade sig gøre ved en omhyggelig planlægning. Det sker i samarbejde med vore kunder. På den måde sikrer vi også, at vi kan udføre det lovpligtige revisionsarbejde til en fornuftig pris for vore kunder. Omfanget af vort revisionsarbejde bestemmes af begrebet god revisionsskik. Denne skik fastlægges løbende i form af lovgivning, vejledninger og praksis. Vi er forpligtet til altid at leve op til god revisionsskik gennem vor beskikkelse som statsautoriserede revisorer.

Revision vil ofte give mulighed for at pege på områder, hvor virksomheden kan forbedre kontroller og processer og dermed være med til at skabe øget værdi for virksomheden.

Troværdighed
Som statsautoriserede revisorer er vi offentlighedens tillidsrepræsentant. Det betyder, at långivere, medarbejdere, aktionærer, leverandører og andre interessegrupper stoler på os som kvalificerede og kompetente revisorer.