|
Bogholderi og bogføring
At styre et bogholderi og alle de administrative opgaver
der følger med, er tidskrævende, og kan stjæle tid fra firmaets
egentlige kernekompetencer. Her kan Samvirkende
Revisorer være behjælpelig på flere måder.
Fleksible løsninger
Mange mindre danske virksomheder har ikke deres egen
bogholderifunktion ud over at føre kasserapport over
løbende ind- og udbetalinger og at skrive fakturaer. Her
træder vi gerne hjælpende til med en bogholderimæssig
registrering, overblik over virksomhedens øjeblikkelige
økonomi, f.eks. i form af perioderegnskaber og samtidig
kan vi levere de nødvendige oplysninger til indberetninger
til offentlige myndigheder.
Selskaber skal overholde meget detaljerede krav i årsregnskabslovgivningen,
og eksempelvis stiller pengeinstitutter
store krav til regnskabsaflæggelsen for at fortsætte
långivningen eller yde nye lån. I forbindelse hermed tilbyder
vi at udarbejde årsrapporter, der opfylder disse krav.
Enkelte af vore kunder opstiller selv årsrapporten og laver
de nødvendige specifikationer til skattemyndighederne.
Her er vi gerne behjælpelig med modeller og koncepter,
ligesom vi kan bistå med en gennemgang og vurdering
af materialet.
Endelig oplever vi i stigende grad, at der er behov for i
perioder at tilføre ressourcer til virksomhedens økonomifunktion
- vi har medarbejdere, der dels har den fornødne
erfaring, dels er fleksible.
Optimering af bogføring og forretningsgange
Hos Samvirkende Revisorer har vi arbejdet meget med at
optimere ovenstående processer med henblik på at kunne
tilbyde løsninger, der er tilpasset kundernes behov.
|